BYG MED LYD
SATELLIT-SYSTEM
En sommeraften på terrassen med god lyd uden at genere naboen er en drøm for mange. Fordelen ved et havesystem med subwoofer er, at man kan spille lavt, men stadig få en stor fyldig lyd, så man kan føre en samtale. Med en fast installeret løsning kan du få god lyd året rundt af højttalere, som tåler regn, sne og frost. I LydArkitekten arbejder vi med forskellige løsninger til udendørs lyd.
BYG MED LYD
TIL HAVEN
Vi har blandt andet et satellitsystem til haven med mange mindre retningsbestemte højttalere i kombination med en subwoofer til nedgravning. Havesystemet fås med forskellige sammensætninger, alt efter hvor god lyd du ønsker, og hvor stort et areal der skal dækkes. Typisk monteres de små satellitter i bede og peger ind mod huset, og højttalerne vil nærmest være usynlige. Når man spiller lyd på festniveau, skal man naturligvis tage hensyn til naboen – eller invitere naboen til fest.